Sysiden No. 14 - Januar-Februar 2016

Kjole med dyb ryg

Sy114_Product_images

Vi har for første gang inviteret en gæstedesigner indenfor i Sysiden. Det er Anna von Aabling, som vi har skrevet om før, bl.a. da hun debuterede på modeugen i København i august.

Anna har designet en A-formet velourkjole, som giver plads til at velour-stoffet rigtig kan komme til sin ret. Kjolen har slanke ærmer med buet bund og en dyb udskæring på ryggen.

Selvom kjolen er designet til at blive syet i fastvævet velour, kan den bestemt også bruges til andre stoffer. Stoffet må gerne have lidt fasthed, for så bliver A-faconen mest tydelig. Men du kan også bruge stof med blødere fald, som fx en lidt kraftigere viscoser.

Historisk set er velour et af de mest luksuriøse materialer over-hovedet. En lækker silkevelour eller en i bomuld, er noget af det skønneste at have på. Det er blødt, og den dybe farve velour får, når det behandles rigtigt, er flatterende og flot.

Men velour kan også være ganske forfærdeligt. Der er en verden til forskel på en luksuriøs silkevelour, og på en billig nervøs polyester-dug. Det er en af de ting du kan læse mere om i denne udgave af magasinet.

Du kan også lære hvordan du arbejdet med dette drilske materiale, så du får det til at se allerbedst ud. Og så er der selvfølgelig artikler om syteknikker og designændringer, som altid.

Symønstre & Magasin
DKK 129

powered by
Simplero