Sysiden no 30 | September - Oktober 2018

Bukser til din kropstype

sy30

Tætsiddende bukser, konstrueret til din kropstype

I dette tema får du noget helt særligt: Du får nemlig et bukse-mønster, der er tegnet på en måde, der gør det nemmere for dig at tilrette det det din krop.

Vi lavet det samme mønster til to forskellige kropstyper: Dem, hvor taljen er mere end 25 cm mindre end hoften (dem kalder vi Curvy, fordi de i hvert fald har en kurvet form fra taljen til hoften), og dem hvor taljen er mindre end 25 cm mindre end hofte (dem kalder vi så Straight).

Når du vælger den rigtige model og størrelse fra starten, er du allerede rigtig langt med tilretningen. Men som altid, og især med bukser, anbefaler vi, at du laver en (eller flere) prøveopsyninger og tilretter dem, før du klipper i det rigtige stof. I magasinet kan du finde en kæmpe-stor artikel, der viser dig hvordan vi har tilrettet et par bukser, og du kan få mange flere tips i bonusmaterialet om tilretning, og i magasinerne 7, 10 og 21.

Bukserne er designet til vævet stof. Du kan vælge at bruge stof med en lille smule komfortstræk (2 % elastan) så de bliver mere komfortable at have på, men du kan også bruge stof helt uden stræk. Vi har syet bukserne i en bomuld med let stræk, en buksevare med komfortstræk, en twill (uden stræk) og en bukseuld.

Vi har lavet mønstre til to forskellige modeller: En med linning og runde lommer foran og en uden linning, som bare afsluttes med indvendig belægning i taljen. Benene er lige, og bliver en smule smallere forneden.  Begge versioner er med usynlig lynlås midt-bag eller i siden.

 Men du kan sagtens bruge mønstrene til alle mulig andre modeller. I magasinet viser vi dig, hvordan du kan variere lommerne, og ændre benvidden, men du kan også tilføje bærestykker, baglommer, lave gylplukning og linning med overlap, og mange andre ting.

Mønstre & Magasin
DKK 139

powered by
Simplero